Hammershus

BORNHOLM

Hammershus Slotsruin

 

Med sin enestående placering på en klippeknude ud mod Østersøen har Hammershus gennem århundreder været et vartegn for Bornholm.

For bornholmerne er Hammershus "Slottet", og den der herskede her, havde magten på hele øen.

Nye undersøgelser tyder på, at borgen blev opført omkring år 1200 og bygget i et samarbejde mellem kong Valdemar Sejr og ærkebiskop Anders Sunesen, som brugte borgen som samlingssted for korstogshærene, der drog mod øst for at kristne hedningene.

 

Gennem næsten 500 år blev borgen brugt som fæstning, magasin, sæde for øens administration, statsfængsel m.m. Brugen ændredes gennem tiderne, og der blev derfor ofte bygget om eller til. Senere blev Hammershus udsat for nedrivning og henlå igennem mange år udsat for vejrets nedbrydning. I 1822 blev ruinen fredet, men først i 1885 startede en storstilet restaurering.

 

I Slotsgården, som ligger tæt på P-pladsen nedenfor borgen, findes Hammershus-udstillingen, som med fund, kopier og modeller beskriver dagliglivet på Hammershus, dengang borgen var aktiv. I tilknytning til udstillingen findes café, kiosk og toiletter.

 

Borgruinen - Nordeuropas største er under fortsat restaurering bl.a. betalt af A.P.Møllerfonden.

Se mere her

 

Der er mange muligheder for at tage gode billeder. Tryk her! For at se flere!

 

 

 

 

 

 

Copyright © All Rights Reserved